Blog

Sommerhussagen

Ønsker vi i Socialdemokratiet at rive sommerhusene ned?

Konklusionen på det spørgsmål kræver en lidt længere forklaring. 
I oktober måned 2019 er der et møde med deltagelse af formanden for kommunens Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg og kommunale embedsfolk. Her gives der ifølge et referat af mødet udtryk for, at man er positivt indstillet over for byggeriet af de 10 sommerhuse. Efterfølgende sender en kommunal medarbejder, der desværre ikke længere er ansat, en mail til sin leder hvor han skriver, at det projekt man vil lave ikke kan rummes inden for den nuværende lokalplans rammer.

På byrådets møde i januar måned 2020, skriver administrationen i deres sagsfremstilling at byggeriet godt kan indeholdes i lokalplanen. Det undrer os. Blandt andet fordi man i 2013 besluttede at tage et område ud af den lokalplan, fordi man dengang godt vidste man ikke måtte bygge sommerhuse inden for lokalplanen. Hvorfor vidste man så ikke det i 2020? Vi har ikke kunnet få svar på hvad der er sket fra den fratrådte medarbejder skriver mailen til sin leder, og frem til byrådsmøde og der ligger heller ikke noget dokumentation for administrationens vurdering i den aktindsigt vi har fået udleveret.

Da byrådet skulle træffe sin beslutning i januar måned 2020, var det ikke advarsler mod projektets lovlighed der manglede. Derfor foreslog vi i Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten med opbakning fra Dansk Folkeparti, at vi tog en timeout og gav os selv et år til at få lavet en ny lokalplan for området. Så ville man sikre en god proces hvor borgerne i den eksisterende ferieby kunne blive hørt på en god og ordentlig måde. Men den tålmodighed havde flertallet fra Guldborgsundlisten og Venstre ikke. Projektet skulle hastes igennem på trods af de mange advarsler. Det er årsagen til at vi nu står med den mest ærgerlige sag i Guldborgsund Kommunes historie, hvor der kun er tabere.

Planklagenævnet underkendte selvfølgelig kommunes afgørelse, og så var der 2 muligheder. En fysisk eller en retslig afgørelse. En muligved hvor vi gav de borgere der havde klaget over kommunens afgørelse medhold, eller en mulighed hvor vi sagde til de borgere der havde vundet over kommunen, at det er vi sådan set helt ligeglad med.

Det så længe ud til at der var et flertal for den fysiske lovliggørelse: Men kun ind til hele byrådet pludselig modtog et notat bestilt af Skanlux, men udsendt til os af kommunens administration. Nu skulle der laves et kompromis. Et kompromis, hvor de store linjer blev dikteret af flertallet fra Guldborgsundlisten og Venstre på byrådets møde i april 2021. På trods af det, så var der 2 måneder senere ikke sket noget som helst med den kompromissøgende tilgang, og først da de undrende borgere fra feriebyen råbte op, lykkedes det at holde et enkelt møde, inden det blev tid for sommerferie. Den egentlige skandale i denne her sag er altså at man fra flertallets side ikke oprigtigt har villet dialogen, at man har hastet sagen igennem, for nu at trække den i langdrag. Hvis de havde villet det, kunne de godt have besluttet en ny lokalplan inden kommunalvalget.

Så er der erstatningen, som bliver gættet til at være på 60-70-80 millioner kroner. Sandheden er at ingen ved hvad det kommer til at koste Guldborgsund Kommune. Betyder det noget at bygherre var advaret om at der var klaget til planklagenævnet og at de jo kunne underkende kommunens afgørelse? Men det er jo smart at flertallet at sætte det beløb i hovedet på borgerne, uden at vide om det er der det ender. For omvendt har beboerne i feriebyen jo også anlagt en sag mod kommunen og hvem ved om det ikke også ender med en erstatning?

Det får os, i Socialdemokratiet, frem til den konklusion, at ja, sommerhusene skal rives ned. De er bygget på et forkert grundlag. De er bygget på trods af massive advarsler, og på trods af politisk velvillighed fra mindretallet til at finde en løsning. Det må være sådan at når borgerne får ret over kommunen, så ender de også med at få ret. Ellers hører al anstændighed op. Når kommunen dummer sig, må man desværre betaler det som det kommer til at koste at rette op på fejlene. Vi skal sige undskyld og det må aldrig være penge der afgør om borgerne kan vinde over kommunen.

Vi skal løfte folkeskolen i fællesskab

Når den nye byrådsperiode starter 1. januar er Folkeskolen i Guldborgsund et helt andet sted end den var for 4 år siden.

Der er tilført flere ressourcer med både Guldborgsundpenge og statspenge og der er lavet en ny central arbejdstidsaftale og en lokalaftale.  Alt sammen vigtigt for at få stabiliseret folkeskolens fundament, så der kan blive plads til fremskridtet.

Vi kigger ind i en folkeskole hvor det er nu er tid til at tale om hvordan vi får skabt en folkeskole der er bedre i morgen end den er i dag, og en folkeskole der giver alle vores unge en mulighed for at komme videre i uddannelse.

Som kommune har vi mulighed for at nedsætte opgaveudvalg hvor vi helt formelt kan samle politikere og borgere om at skabe fælles løsninger.

Vi foreslår at der i den nye byrådsperiode kommer et opgaveudvalg der sætter fokus på det gode børneliv. Et opgaveudvalg hvor vi samler nogle af alle jer der er eksperter: Børn, forældre, medarbejdere og ledere. Opgaveudvalget kunne i perioden arbejde med hvordan vi skaber en bedre folkeskole, en ny børn og unge politik og en strategi for hele vores SFO område.

Når vi sætter eksperterne sammen med politikerne kan vi i fællesskab skabe det fremskridt som er bydende nødvendigt for Guldborgsund Kommunes børn og unge.

1. maj tale 2020

Kære venner

Årets 1. maj er ikke som 1. maj har været flest.

Vi befinder os i en helt særlig situation. I en krise. En form for undtagelsestilstand som mange af os ville have forsvoret vi skulle komme til at opleve i vores levetid.

Men nu står vi altså lige midt i det. Der er heldigvis noget der tyder på at vi kan ane lyset.

Danmark åbner så småt igen. Men vi skal vænne os til at vores måde at leve på formentlig vil være anderledes langt ude i fremtiden.

Hvor Danmark står, og hvor vi står her i Guldborgsund på den anden side af krisen er svært at vide.

Sikkert er det at vi ind til videre har oplevet at flere er blevet ledige end normalt. Derfor bliver en af de vigtigste opgaver – en opgave som sådan set allerede er startet – at få de ledige i job igen.

Der hvor der er behov, skal der sættes ind med opkvalificering, og uddannelse til dem der skal lave et karriereskifte for at komme i job igen.

I den forbindelse er det rigtig positivt at folketinget har besluttet at sætte gang i Femern forbindelsen. Et projekt der vil skabe en masse arbejde til de lokale virksomheder. Der skal vi sikre os at vores ledige har de kompetencer der efterspørges så de kan komme ud og blive en del af den bølge der rammer os når projektet går i gang.

I de seneste halvanden måned har vi danskere måttet ændre adfærd. Både arbejdsmæssigt og privat. Jeg tror der på bagkanten af corona venter nogle diskussioner om hvad det er vigtigt at blive ved med fordi vi kan se det har virket. Vi har nok alle sammen godt af, at holde fast i gode vaner omkring hygiejnen – både hjemme og i det offentlige rum.

Det vi ser nu er at:

Rengøring bliver opprioriteret i en grad, at man må stille spørgsmålstegn ved om det i virkeligheden har været nedprioriteret for meget.

Medarbejdere i mange tilfælde når mere når de arbejder hjemme

Møder der afholdes digitalt bliver mere effektive

Introverte elever der blomstrer op i den digitale undervisning

Jeg tror på at det er vigtigt at vi i på den anden side af Corona tager alle de positive effekter af de nye måder at være sammen på – til os. Der hvor vi under Corona har opdaget at vi kan være mere effektive og levere mere kvalitet end vi har kunnet tidligere, skal vi i tæt samarbejde med alle vores dygtige medarbejdere gentænke måden at arbejde og samarbejde på.

I Guldborgsund har vi også lavet lokale hjælpepakker. Hele vores foreningsliv, aftenskoler og andre folkeoplysningsforeninger er garanteret deres tilskud for 2020 selvom de ikke kan afholde de aktiviteter de plejer. Det er vi rigtig glade for i Socialdemokratiet. For et aktivt og rigt forenings- og kulturliv er vigtigt for det gode liv.

Vi har også lavet ekstra hjælp til et trængt erhvervsliv, så vores lokale erhvervs- og turistforeninger har mulighed for at skabe omsætning selvom meget er lukket ned, og så der er råd til at lave ekstra aktiviteter når Danmark bliver åbnet igen.

Vores Nykøbing var f.eks. lynhurtigt ude med en webshop hvor man kan handle digitalt hos de lokale butikker og få varerne bragt hjem til hoveddøren. Stor ros for at tænke og agere hurtigt.

Vi har også afsat ekstra penge til markedsføring af Lolland-Falster som turistdestination, så mange af de danskere der i år må holde ferie hjemme i stedet for under varmere himmelstrøg forhåbentlig vælger Lolland-Falster til. Som budskabet lyder. Lolland-Falster er måske ikke stillehavet – men det er tæt på.

Der foregår heldigvis også andre ting i Danmark i øjeblikket. For eksempel forhandles der i øjeblikket om udligningsreformen. Ligesom vi har behov for at komme godt ud af corona krisen, har vi også behov for en god udligningsreform.

I Guldborgsund Kommune har økonomien det godt. Den er i løbende bedring, men den balancerer fortsat på det berømte knivsæg. Der skal ikke særlig meget til før det tipper.

Vi ser at der bliver ved med at være udfordringer på de specialiserede områder. Områder hvor vi ikke selv er herre over udgifterne. Det er næsten umuligt at forudsige hvordan udgifterne fordeler sig over året, – vi kender ikke borgernes behov for hjælp og vi kender ikke de borgere der flytter til Guldborgsund. Borgerne har naturligvis krav på den rigtige hjælp. Det betyder at vi oplever at stadigt stigende udgiftspres uden at pengene følger med i budgetterne. Det er vi nødt til at lave om på, så vi ikke skal ud i store besparelser på hverken ældreområdet eller børneområdet. Men vi har også behov for hjælp fra en ny udligningsreform hvor de kommuner der har få borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer er med til at betale en større del til de kommuner der har mange borgere med udfordringer. Det vil være solidarisk, det vil skabe mere lighed, det vil skabe et stærkere Danmark.

En anden ting jeg håber Udligningsreformen har med, er en fordeling af de skatter kommunerne kan kræve ind fra erhvervslivet via dækningsafgiften.

Hvis vi herude i landdistrikterne begynder at snakke dækningsafgift som en mulig indtægtskilde bliver man straks kaldt erhvervsfjendsk. Men samtidig kan vi se at samtlige kommuner i hovedstadsområdet indkræver dækningsafgift fra virksomhederne og indkasserer 1,6 milliarder kroner årligt på den konto. De kan indkræve dækningsafgiften fordi de ved at virksomhederne vil ligge hos dem, tæt på hovedstaden. Vi andre kæmper med at skabe attraktive vilkår for at få virksomhederne til at gå vores vej. Det er hamrende usolidarisk og der skal skabes mere lighed på det her område.

Om lidt skal vi i gang med budget forhandlingerne for budget 2021. Et valgsårs budget – så det i sig selv skal jo nok blive spændende.

Vores fokus vil være på at få skabt endnu mere balance i vores budgetter på de områder der er udfordret, og i forhold til børnene vil vi foreslå 2 konkrete ting.

Vi har i en årrække haft sat penge af til renovering og forbedring af vores legepladser i vores dagtilbud og skoler. Resultaterne derude taler for sig selv. De er fremragende og vores udemiljøer inspirere nu til læring, aktiviteter og motion.

Vi mener tiden nu er kommet til at sætte en pulje penge af til også at kigge på renovering og forbedringen af den indvendige del.

Derudover vil vi arbejde for at der indføres et kulturpas til de familier i Guldborgsund Kommune der har mindst. Ved at indføre et kulturpas til de familier der har mindst giver vi flere børn i Guldborgsund mulighed for at tage dannelsesrejsen fra skoler og dagtilbud med hjem og få nogle gode lokale oplevelser sammen med familien.

Om lidt over halvandet år er der kommunalvalg igen. Sidste gang fik vi – i socialdemokratiet – ikke det resultat vi havde håbet på. Det skal vi have rettet op på. Meget skal vi gøre alene, men jeg tror på at et stærkere rødt sammenhold i Guldborgsund skaber en større tydelighed overfor vælgerne. Derfor vil jeg gerne i dag række hånden ud til vores venner i SF og Enhedslisten med et ønske om et tættere samarbejde mellem vores partier ved næste kommunalvalg.

Til sidst vil jeg gerne sende en stor tak til al det frontpersonale der hver evig eneste dag stiller sig op og tager sig af de medborgere der kræver omsorg. Specielt her under coronakrisen har I leveret en formidabel indsats. Jer der arbejder med vores borgere med fysiske og psykiske handicaps. Personalet i ældreplejen der tager sig særligt af de ældre og ikke mindst dem der føler sig ekstra ensomme i en tid hvor familien ikke lige kan komme på besøg. Det pædagogiske personale i vores dagtilbud der tager udfordringerne i stiv arm og skaber nye og anderledes dage for vores børn. Lærerne og pædagogerne i vores folkeskoler der finder nye undervisningsformer hvor man for de mindste ikke er så tætte og hvor man får de ældste sidder hjemme foran skærmen. Tak!

Og tak til alle jer, borgere, pårørende, skoleelever, forældre og børn der i denne tid oplever en anderledes hverdag! Også i gør hvad i kan, for at hverdagen på trods af corona skal gå videre – selvom det hele ikke er lige sjovt!

Pas fortsat godt på hinanden. Hold sammen på afstand – så skal det hele nok blive godt igen.

Rigtig god 1. maj

Folkeskolen er ikke et eksperiment

Endnu engang forsøger dem der er allerlængst væk fra vores folkeskoler, at gøre sig kloge på hvad der virker, og hvordan vi gør vores børn og unge klar til at få en uddannelse, så de kan tage aktivt del i vores arbejdsmarked.

Vi har ikke brug for flere eksperimenter med vores folkeskoler. Vi har brug for arbejdsro. Vi har brug for tillid til, at vi i kommunerne godt selv kan arbejde seriøst, med at udvikle vores folkeskole.

Jeg tvivler stærkt på, at der er behov for mere traditionel undervisning hvis vi skal løfte det generelle karakter niveau i folkeskolen. Hvis vi skal have flere elever til at få de fra staten fastsatte karakterkrav, har vi behov for den understøttende undervisning. Ellers risikerer vi en folkeskole hvor vi ekskluderer flere af de elever, som vi gerne vil inkludere.

Det største eksperiment regeringen lægger op til, er en fuldt skattefinansieret friskole, hvor man skal tage enkelte skoler og sætte den uden for det fællesskab som folkeskolen er, og lade skolen eksperimentere med vores børns udvikling.

Folkeskolen har behov for sammenhold og fællesskab. Folkeskolen er for alle, og skal tilbyde undervisning man kan regne med. Jeg kommer derfor ikke til at anbefale, at vi i Guldborgsund Kommune, lader en af vores skoler træde ud af fællesskabet. Det tror jeg ikke på gavner vores fælles skolevæsen.

I Guldborgsund Kommune har vi 14 gode folkeskoler der arbejder sammen om at gøre alle vores børn til den bedste udgave af dem selv. Vores folkeskoler har behov for arbejdsro, dygtigere lærere og pædagoger og flere hænder. Budgetforliget for 2019 er et skridt i den rigtige retning. Det har vi klaret helt uden indblanding fra Christiansborg.

 

Grundlovstale 2018

Stort tillykke til os alle med grundlovens fødselsdag. 169 år. Det er jo alligevel en del. Men den holder sig godt. Den er måske ikke helt med på den sidste nye mode, men den fungerer. Den er stærk, og står i mod de største udfordringer den møder – specielt alt det med kongen.

Han har jo ikke helt lige så meget magt i virkeligheden, som grundloven tillægger ham, men det er trods alt nok også meget godt – og så er han jo i øvrigt også en kvinde, men man kan jo ikke få det hele med i sådan en lov.

Vi skal være stolte af vores grundlov – Danmarks forfatning. Den er fundamentet – hele grundlaget for det demokratiske Danmark.

Men vi skal passe på vi ikke kommer til at tage det hele for givet – Vi skal passe på at vi ikke udfordrer grundloven, for nogen gange forsøger vi lige at skubbe en gang for meget til grænserne, og det skal vi passe på med.

Gør vi det for mange gange, tror jeg at grænserne til sidst falder sammen, og hvad står vi så tilbage med.

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Sådan står der i grundlovens paragraf 77. Det er det vi på almindelig dansk kalder ytringsfrihed. Den frihed er vi i Danmark – med god grund – meget stolte af. Den holder vi fast i. Den må ingen tage fra os.

Nogen gange gør vi det nok bare lidt for meget.

Vi ophøjer ytringsfriheden til det allerhelligste – specielt når vi har sagt – eller nok snarere skrevet – noget halvdumt.

For med grundlovens paragraf 77 i inderlommen går alt for mange danskere til den på de sociale medier. Vi sidder hjemme bag skærmen og skriver ting – til og om folk – som vi aldrig kunne finde på at sige til folk ansigt til ansigt.

Men på skrift går det meget nemmere, og så er der ikke grænser for hvad der kan komme ud.

Når der så er en venlig sjæl der gør os opmærksomme på at vi nok er gået for langt. Så hiver vi grundloven ud af inderlommen og vifter med paragraf 77. Jeg har ytringsfrihed jeg må skrive hvad jeg vil.

Det er i min verden en sandhed med modifikationer. Ja der er ytringsfrihed og i princippet kan vi sige alt, men. Og det er et stort men. Vi har jo ikke ytringspligt. Det tror jeg vi skal blive bedre til at huske hinanden på.

For hvorfor er det nødvendigt for os at sige og skrive noget til andre mennesker, som gør dem bange og kede af det, når nu det inderst inde ikke er nødvendigt for os at sige det.

Dels mener jeg det er at gøre grin med essensen i grundloven når man bruger den til at hævde sin ytringsfrihed som en ytringspligt og dels er det skadeligt for den offentlige debat når tonen bliver hård og uforsonlig.

Hvis vi skal flytte os, og udvikle os som samfund, så har vi behov for folk der har lyst til at sige deres mening – på en konstruktiv og sober måde.

Heldigvis er det mere en landsdækkende tendens end det er en lokal tendens. Jeg oplever i hvert fald ikke at vi her i Guldborgsund har de helt store udfordringer med tonen i debatten.

Men debat har vi, og heldigvis for det. Vi vil i Guldborgsund Kommune rigtig gerne høre borgerne inden vi træffer beslutninger. Det bliver vi bedre og bedre til, og borgerne tager bedre og bedre i mod det.

Og det er vigtigt at borgerne engagere sig i den offentlige debat. Vi er valgt 29 byrådsmedlemmer i Guldborgsund Kommune. Vi ved meget, men ikke alt, og derfor er borgernes gode konstruktive meninger vigtige for os. Det er med til at kvalificere vores beslutninger.

Der er dog et sted hvor jeg synes det mærkes at debatten bliver meget følelsesladet og ikke altid helt så konstruktivt.

Det er debatten om land og by.

Uanset hvor vi bruger kommunale penge, står der nogen tilbage og siger det er alle de andre der får det hele.

Jeg oplever at byråd der er meget optaget af den debat. Et byråd der er meget optaget af at land og by er hinandens klare forudsætninger.

I vores planstrategi som vi skal vedtage lige om lidt skriver vi at vores landdistrikter skal være attraktive og at Nykøbing skal være en stærk hovedby.

Min egen tolkning af hvordan vi lykkedes med det, er at vi skal være med til at understøtte de positive tiltag der sker i vores landdistrikter, som ofte er understøttet af en masse frivillig arbejdskraft.

Der er et kæmpe stort engagement, og der skal vi som politikere sikre os at det frivillige engagement møder velvillighed og opbakning fra kommunens side.

Hvis Nykøbing skal være en stærk hovedby, skal vi turde satse på alternativ byudvikling der gør byen interessant, vi skal turde gøre noget ingen andre gør, vi skal være lidt fremme i skoene for at komme på landkortet.

Men det vigtigste tror jeg er at vi alle, både byrådsmedlemmer og borgere, lære at acceptere at fordi der bliver brugt penge enten i vores landdistrikter eller i byen, er det jo ikke ensbetydende med at de andre ikke har fået eller får noget.

Vi kan bare ikke det hele på en gang. Vi skal prioritere og gøre tingene i en rækkefølge, og derfor er det også vigtigt at man bliver ved med at arbejde fokuseret for sit eget projekt, så skal pengene og opbakningen for det meste nok komme på et tidspunkt.

Og mens man venter på at ens eget projekt nyder fremme, tror jeg på at sammenholdet i Guldborgsund vil stå endnu stærkere og endnu mere konstruktivt, hvis vi glæder os på andres vegne.

I sin grundlovstale i 1933 sagde Statsminister Stauning: ” Vi er stærke, naar Smaafolk i By og paa Land staar sammen”

Og deri har han fuldstændig ret – lad os alle huske på det.

Fortsat god grundlovsdag

 

Børnene er vores fremtid

I de seneste 6 år har jeg som byrådsmedlem og medlem af Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, kæmpet for at gøre besparelserne på området så spiselige som overhovedet muligt. Vi har vendt alle sten, nogle op til mange gange, for at finde de penge som udvalget var blevet pålagt at finde til fælleskassen. Derfor er jeg også rigtig glad for at vi nu er lykkedes med at nulstille udvalgets besparelser, så vi går ind i 2018 med et budget i balance.

Den næste opgave bliver at finde penge til flere hænder i vores skoler og daginstitutioner. Men vi vil gøre det rigtigt og med vores egne penge.

På daginstitutionsområdet er det besluttet at der skal nedsættes en arbejdsgruppe der skal kigge på hvilken kvalitet vi gerne vil have i vores dagtilbud. Vi kunne godt have valgt den nemme løsning og bare budgetteret med nogle flere indtægter fra staten end vi plejer, og så brugt dem på flere pædagoger, men det synes vi ikke er den rigtige måde at lægge budgetter på.

Flere pædagoger er helt sikkert en del af løsningen, men jeg synes faktisk vi skylder os selv at få snakket med alle relevante parter om hvordan vi også skaber endnu bedre kvalitet i vores dagtilbud.

Det arbejde håber jeg at få lov til at blive ved med, så jeg kan fortsætte som børnenes stemme i byrådet

Udvikling i hele kommunen

Guldborgsund Kommune er en kommune med mange byer der har deres helt egen identitet. Den styrke skal vi blive endnu bedre til at udnytte.

Jeg oplever desværre alt for ofte at der er en debat om at det hele foregår i Nykøbing, og at det kun er der pengene bruges.

Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg tror dog på, at vi alle skal anerkende at Nykøbing også skal udvikles hvis vi skal blive ved med at være attraktive over for tilflyttere.

I Nykøbing har vi netop indviet Evigheden, og jeg mener at det næste store projekt i Nykøbing bør være at få etableret nogle ordentlige badefaciliteter ved Guldborgsund. Det kan ikke være rigtigt at vi har vandet lige uden for vores dør, og det så er så ikke er tilgængeligt for byens borgere.

I denne periode har vi sat penge af til byudvikling i Stubbekøbing. Jeg mener vi i den næste periode skal have lavet en strategi, for hvornår og hvordan vi får udviklet kommunens mange andre byer, så borgerne ved hvad de kan forvente.

I Stubbekøbing er det min oplevelse at byen virkelig er stået sammen om projektet, og jeg tror på at vi med ærlighed og ordentlig planlægning over for de andre byer kan skabe samme engagement.

En stemme på mig er en stemme for en stærk sammenhængskraft i hele kommunen.

 

Skal der bygges boliger på Evigheden?

I Guldborgsund Kommune er vi alle ved at falde over hinanden, for at rose os selv, for etableringen af Evigheden på det Gl. stadion i Nykøbing. Vi skal selvfølgelig også være stolte, for det et rigtig godt projekt, men det er ligesom om, at der mangler noget.

En af de sidste beslutninger der blev vedtaget i det gamle byråd i Nykøbing Falster Kommune, var en lokalplan for området hvor Evigheden ligger.

Den lokalplan giver mulighed for at der kan bygges boliger på området, og det er desværre sådan at det stadig er den lokalplan der gælder i dag.

I 2013, altså i forrige byrådsperiode, igangsatte vi arbejdet med en ny lokalplan for området, men den er af flere omgange blevet udskudt, og der ligger derfor fortsat ikke en ny lokalplan for området.

Jeg frygter derfor at der er politikere i Guldborgsund Byråd der inderst inde helst ser der kan bygges boliger på området, hvis der en dag kom en investor der ville udnytte muligheden for at lave boliger på området.

Evigheden er et fantastisk bynært grønt aktivitetsområde, som jeg mener skal bestå, uanset hvor mange investorer der kunne tænke sig at bygge boliger på området. Derfor mener jeg, at vi hurtigst muligt bør få taget lokalplanen op igen, så vi ikke skal gå og frygte at Evigheden pludselig er fortid.

 

Vi har brug for flere pædagoger

Guldborgsund Kommunes økonomi er i bedring. Vi er ikke helt i mål med allerede vedtagne besparelser, men vi skal i de kommende budgetforhandlinger ikke ind og finde yderligere besparelser for at få budgettet til at hænge sammen. Formentlig vil der være et lille økonomisk råderum til at iværksætte nye tiltag og give serviceforbedringer for. Jeg mener, det er vigtigt at vi prioriterer at give serviceforbedringer til nogle af vores kærnevelfærdsområder. Jeg vil derfor i dette års budgetforhandlinger og i den kommende byrådsperiode, hvis jeg bliver genvalgt, kæmpe for at vi får sat penge af til en bedre normering i vores dagsinstitutioner, så der vil være flere pædagoger til at passe på vores børn i dagligdagen.

De pædagoger vi har i dag, gør et rigtig godt stykke arbejde, men lidt ekstra hænder, kan gøre det muligt for institutionerne at planlægge med andre aktiviteter for børnene end de kan i dag. Samtidig vil flere voksne skabe mere tryghed for det enkelte barn, og dermed give dem endnu bedre mulighed for at blive stimuleret og udvikle sig. Det tilbud vi giver til vores børn i daginstitutionerne skaber hele grundlaget for hvordan de udvikler sig. Jeg tror på, at flere pædagoger vil skabe stærkere, sundere og dygtigere børn, som på sigt vil klare sig endnu bedre når de kommer ud på den anden side af vores uddannelsessystem og skal skabe værdi for vores fælles velfærdssamfund.

 

Stuerene bliver i aldrig!

Sådan sagde Poul Nyrup ved sin replik til åbningstalen i Folketinget i 1999. En i situationen rigtig stærk udtalelse! Det vender jeg tilbage til.

I forbindelse med det nye samarbejde i dansk politik, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tager ansvar , og forhindrer regeringen i at gennemføre politik for de få, så bringer medierne igen og igen Poul Nyrups udtalelse frem, og bruger det til at forsøge at udstille samarbejdet som det mærkeligste i verden.

Men intet andet er mere naturligt for Socialdemokratiet, end at samarbejde med alle der vil bakke op om vores politik. Det har vi altid gjort, og det skal vi altid gøre.

Hvis vi skal lære noget af vores seneste regeringsperiode, så er det vel netop at vi skal samarbejde med dem der vil vores politik, og ikke lade andre partier bestemme tempoet og trække vores politiske løsninger i den gale retning.

Da Poul Nyrup kommer med sin udtalelse i 1999, sker det på baggrund af en debat omkring menneskesyn. En debat der udsprang af at Pia Kjærsgaard på DF ‘s landsmøde havde foreslået at hele familier skulle sendes ud af Danmark, hvis 2. eller 3. generationsindvandrere gentagne gange begik kriminalitet.

Den vinkel glemmer medierne oftest at have med i deres brug af Poul Nyrups citat. Hvilket er rigtig ærgerligt, da det jo er netop det der understreger rigtigheden af Poul Nyrups udtalelser. For lige på det punkt, hvordan vi ser på mennesker der kommer fra andre kulturer, er der meget stor forskel på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og lige på det punkt, der tror jeg vi er mange Socialdemokrater der stadig er enige med Poul Nyrup.